Markedskommentar 17. februar 2012

I den græske mytologi findes der ikke et modstykke til den romerske Janus, hvilket i sig selv er et godt billede på den græske situation. I øjeblikket befinder Grækenland sig i en uvant situation, og umiddelbart er der ikke nogen oplagte værktøjer at ty til, ligesom der altså ikke er nogen ”gud” at sætte sin lid til. Grækenland befinder sig i en situation, der formentlig kun kan løses af et ”koldhjernet” janushoved og hårdt arbejde. Dels er det vigtigt at se tilbage og forstå, hvad der gik galt. Fortidens fejl giver i øjeblikket anledning til voldsomme uroligheder i Athens gader, hvorfor Grækenland p.t. slikker sårene efter optøjerne i protest over den spareplan, det græske parlament godkendte i søndags. Dels kæmper politikerne med at se fremad og tilfredsstille eurolandene, som har stillet krav om en garanti for, at spareplanen nu også står til troende efter valget i april. Uden en garanti fra de græske politikere: ingen penge fra EU. Kommer pengene ikke fra EU, vil det betyde en statsbankerot den 20. marts. Til trods for problemer med befolkningen har de græske ledere ikke andet valg, end at stille denne garanti. Pengene vil således blive udbetalt, og bankerotten vil blive afværget, men der er ingen tvivl om, at sammenarbejdet mellem Athen og Frankfurt bliver mere og mere anstrengt. Det faktum understreges ved, at den græske finansminister udtalte, at eurolandenes finansministre leger med ild, når de udskyder hjælpepakker til Grækenland. Samtidig gav han udtryk for, at flere medlemsstater tilsyneladende ikke ønskede Grækenland som medlem. Det er meget vanskeligt at forestille sig, at Grækenland aktuelt vil træde ud af euroen, men der er stadig en risiko for, at det kan blive det endelige udfald. Vi har dog meget svært ved at få øje på et alternativ for Grækenland og resten af Europa for den sags skyld.

Moody’s blæste til angreb på Europas finansielle institutioner med en udmelding om en mulig nedjustering af ikke mindre end 114 bankers kreditvurdering. Baggrunden for den negative udmelding er den europæiske gældskrise og de tilfrossede pengemarkeder. Ingen af de andre ratingbureauer har lagt op til lignende nedjusteringer, hvorfor det umiddelbart ligner et soloridt fra Moody’s. Gennemføres den massive nedjustering, er der meget, der tyder på, at mange europæiske banker er på vej ind i Moody’s modelspiral, hvor nedjustering efterfølges af øgede kapitalkrav, som igen betyder faldende indtjening og dermed yderligere nedjustering. Det er en helt igennem uholdbar situation, hvorfor markederne i stor stil også negligerer Moody’s udmeldinger. Det ændrer dog ikke ved, at hvis nedjusteringerne bliver et faktum, forventer vi, at en lang række finansielle institutioner vil vende Moody’s ryggen. Der er således ingen tvivl om, at Moody’s slider gevaldigt på sin troværdighed, og at Moody’s enegang i sidste ende kan virke som ren kamikaze. Der var således en meget begrænset markedseffekt oven på nyheden – højst en smule bevægelse mod sikkerhed – og vi tolker derfor markederne som om, at man har vænnet sig til mærkværdige udfald fra Moody’s.

I USA lykkes det republikanerne og demokraterne at blive enige om en forlængelse af den midlertidige nedsættelse af det sociale bidrag med 2 pct. Forlængelsen forventes at koste i omegnen af 120 mia. dollars og er på nuværende tidspunkt ufinansieret. USA's gældsproblematik tager derfor med denne beslutning et skridt i den forkerte retning. Hertil kommer, at Superkomiteen, der skulle sikre besparelser for milliarder af dollars, endnu ikke har skabt et eneste konkret resultat. Den nyfundne enighed skal således mere ses som et tegn på, at præsidentkampen er skudt i gang, end et tegn på reel enighed. Fortsætter den positive udvikling i amerikansk økonomi, seneste understreget af Philly Fed, som overraskede på opsiden med en stigning fra 7,3 til 10,2 og et Dow Jones indeks tilbage på niveau fra før finanskrisen, er det ikke utænkeligt, at øgede offentlige indtægter kan udligne noget af belastningen på budgetterne. Sker der derimod et dyk i aktiviteten, kan belastningen være yderligere vand på møllen hos de kritiske røster som fx ratingbureauerne, og den amerikanske gældskrise kan således bryde ud i lys lue igen. Vi forventer, at den positive trend i USA forsætter ikke mindst på baggrund af den gunstige udvikling i ledigheden, der ligeledes er faldet tilbage på et før-finanskrise niveau. Det ændrer imidlertid ikke ved, at det bliver afgørende for politikerne at være deres ansvar bevidst under valgkampen og ikke kaste sig ud i en reel overbudspolitik for at kapre vælgere. Økonomisk opsving eller ej, så har USA nemlig afgørende brug for, som så mange andre lande, at lære at sætte tæring efter næring.

Modsat politikerne har Fed ikke fundet ’muldvarpen’ frem. Ifølge referatet fra det seneste FOMC-møde, er der forsat ikke opbakning til at lempe pengepolitikken yderligere. Ifølge de seneste indberetninger fra distrikterne er der fortsat moderat vækst i den amerikanske økonomi, hvilket netop understreges af en mindre ledighedskø og højere aktiekurser. Den globale vækst ser ifølge FOMC dog ud til at være aftagende. Det er vores formodning, at Fed p.t indtager en afventende position for at få øget vished for retningen på økonomien nationalt såvel som globalt. Forsætter de gode nøgletal må vi forvente, at QE3 endeligt bliver begravet. Kommer der derimod et større bump på vejen mod opsving, kan vi med stor sandsynlighed forvente, at QE bliver effektueret.

	Dagligt opdaterede kurser (BRFkredits åbne obligationsserier)
	Læs mere i låntyper - fordele og ulemper